Hotelstien 4, 2950 Vedbæk
Et hus med muligheder og kort afstand til Øresund
Et hus med muligheder og kort afstand til Øresund
Der er noget særligt ved at bo så tæt på vandet, at turen til havnen eller en dukkert i Øresund bliver en helt naturlig del af hverdagen.
På en af de attraktive villaveje tæt ved Vedbæk Havn og Strand ligger denne klassiske ejendom godt tilbagetrukket fra vejen – omgivet af en privat, grøn have med sol dagen igennem.
Huset har den charme og de proportioner, man håber at finde i et klassisk Vedbæk-hus. Store, lyse opholdsrum, karnap mod haven og masser af muligheder for at sætte sit eget præg.
Man kan sagtens flytte ind og nyde huset, som det er. Men det er også let at se mulighederne. Åbn køkkenet mod spisestuen og skab ét stort køkken-alrum. Lad opholdsrummene flyde sammen og åbne sig endnu mere mod haven. Eller tænk huset helt på ny og skab jeres egen version af den klassiske villa.
Udenfor fortsætter mulighederne. Haven er ugeneret og solrig, og med anneks, værksted/depot, carport og en god indkørsel er der plads til både familieliv, gæster, hobby og hjemmearbejde.
Men måske er det i virkeligheden beliggenheden, der gør forskellen. For her bor man midt i Vedbæk – tæt på byen, stranden og havnen. Så tæt, at man kan tage håndklædet over skulderen og gå til vandet. Hente en kaffe i byen. Spise en is på havnen. Eller gå en aftentur langs Øresund.
Et klassisk Vedbæk-hus med sjæl, muligheder og en beliggenhed, der er svær at gøre efter.
Kontakt os
-
Daniel Carlsson
- Indehaver/Ejendomsmægler & Valuar MDE
- E: dc@carlssonliving.dk
- T: 70 70 10 45
- M: 28 30 03 23