HVEM ER CARLSSONLIVING

CARLSSONLIVING er et lokalt og uafhængigt Ejendomsmæglerkoncept med base i Vedbæk, som drives af mæglerparret Nina & Daniel.

Vi bor selv i Vedbæk med vores 3 børn, og kender derfor havnemiljøet, skoven, stisystemerne, skolerne, institutionerne og de mange fritidsfaciliteter. Med vores tætte tilknytning og solide forankring til Vedbæk betyder det også, at vi oprigtigt og indlevende kan sælge området og byens ejendomme. En viden, som kan være afgørende, når en køber skal træffe sin beslutning.

Vi er synlige, aktive og altid opdaterede i hvad der sker i vores lokalområde, bl.a. er Daniel formand for den lokale handelsforening, og arbejder for at skabe endnu mere aktivitet i Vedbæk, med fokus på, at støtte de lokale butikker og handle lokalt - #støtlokalt.

Fra det store showroom midt i byen, sælger vi et bredt udvalg af boliger fra København til Nordkysten, og her er du altid velkommen forbi til en kop kaffe og en bolig snak.

KONCEPTET

Vi er uafhængige og derfor ikke afhængige af banker og andre fastlåste koncepter, som skal sælge boliger i hele landet – vores koncept er skræddersyet og nøje tilpasset til det konkrete geografiske område, som passer til det købersegment boligen henvender sig til.

Vores koncept er i konstant udvikling, så vi hele tiden er opmærksomme på nye markedsføringstiltag og via løbende efteruddannelse, gennem vores medlemskab i Dansk Ejendomsmæglerforening, ajourfører vi vores viden så den er tilpasset ny lovgivning.

Opfølgning, opfølgning, opfølgning er et af det vigtigste begreber inden for et succesfyldt købs- og salgsforløb og vi er meget bevidste om, at et boligsalg, er et af livets store beslutninger. Vores kunder kan derfor altid forvente en løbende feedback – ofte ringer vi i samme øjeblik, vi kører fra ejendommen.

Vores mål er ikke at være de største, men til gengæld ønsker vi at være tilgængelige hver dag året rundt og have tid til vores kunder – derfor kan vores kunder altid forvente en kort svartid samt løbende opfølgning, så de altid er ajour med deres handel. Derudover vil vores kunder altid være tilknyttet den samme mægler fra start til slut.

MARKEDSFØRING

Carlssonliving.dk og vores øvrige SoMe platforme besøges årligt af mange potentielle købere, derfor gør vi vores ypperste for at oplevelsen bliver så indbydende og konkret som mulig – vi har valgt, at udvikle en nem og overskuelig hjemmeside, uden unødig information og pop-up reklamer - på carlssonliving.dk er det boligen og salget der er i fokus.

De boliger, som vi har i kommission markedsføres på alle tilgængelige platforme – både de store landsdækkende boligportaler samt på Sociale Medier (FaceBook, Instagram, LinkedIn mv.).

Vi har tilknyttet dygtige fotografer, som er meget opmærksomme på at fremhæve boligens kvaliteter og finde de bedste vinkler, så boligerne altid præsenteres optimalt. Derudover sørger vi for, at der løbende opdateres med nye fotos, så ejendommens præsentation passer til sæsonen – det giver dynamik i salget og skaber hele tiden et fornyet fokus hos de boligsøgende. Vi har også tilknyttet dygtige stylister, som i samarbejde med fotografen, giver ejendommen det sidste touch.

Se et udpluk af vores referencesalg under SOLGTE BOLIGER

DISKRETE SALG

Udover de boliger vi officielt har til salg, så har vi også mange boligsælgere, som ønsker et mere diskret salg og det kan vi også hjælpe med – hertil har vi flere salgskanaler, bl.a. vores netværk, køberkartotek og diskrete annoncer på de sociale medier og andre platforme.

VI STØTTER LOKALT

Vi er aktive i lokalområdet, derfor støtter vi aktivt Vedbæks lokale handelsforening, som gør et stort stykke arbejde for at gøre Vedbæk By til den hyggeligste handelsby langs Øresunds kyst. Daniel Carlsson er bl.a. formand for foreningen.

Derudover har vi løbende ydet støtte til sports- og fritidsaktiviteter i lokalområdet, så som Vedbæk Sejlklub, Vedbæk Tennisklub, Rudersdal Boldklub samt eliteidrætten i Hørsholm gennem Team Hørsholm samt erhvervsnetværket omkring Rungsted Ishockey Klub.

Vi har også sponseret med en bænk på Vedbæk Havn - så ta' et hvil på bænken i solen, næste gang du besøger havnen.

GALLERI

Udover udstilling af Boliger har vi også udstillet kunst og fotokunst på vores vægge, bl.a. med lokale motiver fra Vedbæk.

Vi har et samarbejde med kunstnere, som kan udstille deres værker på vores vægge.

Skal vi også SÆLGE eller UDLEJE din bolig?



BESØG VORES FLOTTE SHOWROOM

Kom forbi Vedbæks eneste ejendomsmæglerbutik og få en hyggelig snak om det lokale boligmarked.

Vores forretning ligger med facaden ud til byens travle handelsgade (Vedbæk Stationsvej) med de mange hyggelige butikker. Herfra servicerer vi områdets boligkøbere- & sælgere, indtil de får solgt deres bolig og finder drømmeboligen.