Fredensvej 9, 2950 Vedbæk
Stor klassisk palævilla midt i Vedbæk
Stor klassisk palævilla midt i Vedbæk
Nu udbydes en af Vedbæks flotte og klassiske palævillaer, beliggende midt i den hyggelige Vedbæk By med kort afstand til stranden, havnen, skolen, indkøb mm.
Ejendommen ligger på den stille og lukkede Fredensvej, omkranset af smukke gamle villaer med flotte opvoksede haver. Denne flotte ejendom byder på en masse originale detaljer samt store højloftede rum og mange gode værelser.
Stueplan
Pæn entré/vindfang med gæstetoilet og bad. Flot og præsentabel hall med flot svungen trappe til 1. sal. 2 dejlige stuer en suite, hvoraf den store opholdsstue har brændeovn og udgang til terrassen og haven. Stort spisetue/alrum med solrig karnap og direkte adgang til det flotte køkken. Fra køkkenet er der adgang til stort bryggers/vaskerum, hvor der er masser af plads til overtøj, sko, tasker og opbevaring.
1.sal
Lyst repos/fordelingsgang. 3 store børneværelser samt stort forældresoveværelse med skabe og udgang til hyggelig balkon. Lyst badeværelse med brus.
Kælder
Kælderen rummer stort rum til opbevaring.
Derudover er der muret garage samt hyggelig og ugenert have med stor solrig terrasse samt idyllisk overdækket terrasse.
En flot og stemningsfuld villa midt i det fantastiske Vedbæk.