Dreyersvej 3, 2960 Rungsted Kyst
Eksklusiv patriciervilla med udsigt til Øresund, fredet gravhøj og adgang til badebro
Eksklusiv patriciervilla med udsigt til Øresund, fredet gravhøj og adgang til badebro
Drømmer du om en nyere opført klassisk patriciervilla, hvor stil, kvalitet og beliggenhed går op i en højere helhed.
Denne elegante og yderst velholdte ejendom byder på en unik kombination af eksklusivitet, sjæl og naturskønne omgivelser – alt sammen blot få minutters gang fra Rungsted Havn, Øresunds indbydende kystlinje og Karen Blixens Museum og park.
Villaen er opført i solide kvalitetsmaterialer med sans for detaljer og æstetik. Indenfor mødes du af en gennemført bolig, hvor et smukt snedkerfremstillet køkken danner hjemmets naturlige samlingspunkt. De klassiske stuklofter, smukke gulve og gedigne snedkerdetaljer vidner om ejendommens høje håndværksmæssige niveau.
Haven er en oplevelse i sig selv: syd-/vestvendt, solrig og anlagt med respekt for både æstetik og afslapning. Fra terrassen og haven er der udsigt til den fredede gravhøj og mindre skov – et sjældent og fredfyldt vue, der giver haven en nærmest poetisk stemning. Mod øst folder Øresund sig ud med sine evigt skiftende nuancer – et levende maleri, som kan nydes hver dag.
Ejendommen har adgang til en privat/fælles badebro, hvilket gør det let at starte dagen med en frisk morgendukkert eller afslutte den med et glas vin i vandkanten.
Her bor du med alt det bedste Rungsted har at byde på lige i nærheden – hyggelige caféer, specialbutikker, strand og marina. Samtidig er du tilbagetrukket og privat for enden af en eksklusiv lukket villavej, i en fredelig oase af grønne omgivelser og historisk charme.
En sjældent udbudt ejendom for den kræsne køber, der ikke vil gå på kompromis.